Forfatter: Musik-konsulenterne

Musiklærer i folkeskolen – et utaknemmeligt job?

ANETTE LYNGHØJ·LØRDAG DEN 29. FEBRUAR 2020·290 læsninger

Jeg har lige set artiklen “musikken motiverer os til at lære” af Eva Thorsdal Asmussen. Den handler om, hvor meget godt musik gør for os mennesker. En fantastisk artikel. Det er ikke nødvendigvis nyheder, og for 3-4 år siden var jeg selv på kursus hos Kjeld Fredens og Peter Vuust omkring musik og neuropædagogik, hvor især Fredens fortalte, hvordan han i mange år har prøvet at råbe politikerne op.

Musikfaget har i lang tid været nedprioriteret i folkeskolen, og er det stadig mange steder, men jeg ser også, hvordan enkelte skoler og kommuner i de senere år, til min store glæde, er begyndt igen at sætte fokus på faget. Der er dog en ting, jeg synes man glemmer lidt i debatten – musiklæreren og musiklæreruddannelsen. Her mangler fokus.

Det er langt fra alle, der underviser i musikfaget, der er uddannede musiklærere eller musikere. Jeg kender ikke det nyeste tal, men for få år siden lå det sådan, at kun ca. halvdelen af dem, der underviste i faget, havde en kompetencegivende uddannelse. Dertil kommer, at seminarierne over en lang årrække har skåret i musikfaget, så man nu på et enkelt år forventes at skulle kunne undervise i musik fra 0. – 9. årgang i sammenspil, musikhistorie, musikteori, sanglege, solmisation, kor mm. Det er jo ikke holdbart. Det har den konsekvens, at hvis du gerne vil undervise i musikfaget, så skal du selv komme med en ret bred palette inden du starter på uddannelsen.

Med dette in mente må man forvente, at de personer, der søger musikfaget, også er dem, der brænder for musikken, og gerne vil give den videre. Efter et enkelt års musikuddannelse skal de ud i skolen og undervise i faget – ofte uden nogen form for pædagogisk ballast. Det er nemlig på ingen måde det sammen at undervise i musik, som i mere boglige skolefag. Man er i et andet lokale, uden borde, og med alskens lækkerier af lydgivende instrumenter på vægge og i skabe. Man er ugens gæst, da man ofte kun har eleverne en til to timer om ugen, så den relation, som mange dansk- og matematiklærere får helt automatisk, skal man arbejde ekstremt hårdt for. Klasserumsledelse er også noget andet end i de andre fag, og man er ikke klædt ordentligt på. Der findes mange gode bøger om emnet (jeg vil her fremhæve “Mere musik – Mindre skældud” af Birgitte Schade samt “Børnekor med poesi og bevægelse” (1-2) af Margrethe Enevold og Pia Boysen), men det kan være svært at overføre til undervisningen, hvis man ikke har fået nogen forudgående vejledning. Alle de gode intentioner, ideer og lysten til at give dette fantastiske fag videre, viser sig at være en uoverstigelig opgave, og stille og roligt brænder mange ud.

Musik kan være et vanvittigt hårdt fag at undervise i. Du er heldig, hvis du sidder med en hel klasse, der synes, det er lige så fantastisk som du gør, og der skal naturligvis tages højde for alle børn – den stille pige, de 5 diagnosebørn med hver sin diagnose, de dygtige børn, der allerede spiller et instrument i musikskolen m.v. Du skal (mis)bruge din stemme til at tale over snak, og i sammenspilssituationer også hen over de børn, der spiller løs hele tiden. Endelig skal du indstille dig på, at der er langt fra 2.b til Nirvana og Shu-bi-dua, og hvis du havde drømt om, at du kunne spille med og lire den fede solo af, så glem det. Din tjans er ofte ko-klokken, der forsøger at holde et bare nogenlunde tempo. Selvfølgelig kan alt dette blive bedre, men det kræver træning af børnene, faste rammer, tid og ikke mindst tålmodighed og erfaring.

Oven i alt dette kommer også, at det kan være svært at finde et seminarium, der udbyder musikfaget. Da jeg arbejdede som sangkonsulent, havde jeg en kursist, der gerne ville tage musiklæreruddannelsen. Skolen var med på ideen, men ingen af de omkringliggende seminarier havde musiklæreruddannelsen på repertoiret, og vedkommende måtte opgive.

Hvis vi skal styrke musikfaget i skolen, er det bestemt ikke nok at øge timetallet i skoledagen. Man skal gøre meget mere. Jeg kender flere tidligere, meget dygtige, musiklærere, der ikke længere underviser i faget, fordi de simpelthen ikke kan mere. Husk at styrke skolens musiklærere. Giv dem den støtte / efteruddannelse, de har behov for, så de ikke brænder ud.

Bare en tanke…

/Anette Lynghøj