Lav nemme arrangementer – sang og sammenspil

Lav nemme arrangementer – sang og sammenspil

Som musiklærer har man adgang til masser af materiale, men nogle gange mangler lige det sammenspilsnummer eller den sang, som eleverne gerne vil lære. Så må du selv i gang.

På dette kursus tager vi fat på, hvordan du på en nem og overskuelig måde kan lave sammenspil med “hvem spiller hvad”, og hvordan du kan lave simple og sangbare andenstemmer til yndlingssangen.

Vi ser på sammenspil i indskoling og på mellemtrin, dvs. enkle flowsammenspil, vamps og melodier med få akkorder. Hvordan instrumenterer jeg til hele klasser med mange elever? Hvad kan de enkelte instrumenter spille, så børnene kan være med? Hvordan kan man hurtigt lave og få en funktionel, flerstemmig sang? Og meget mere.

Kurset løber over en enkelt dag fra 9.00 – 15.00.