Kom nemt i gang med flerstemmig sang

Hvordan får jeg mine elever til at synge rent og flerstemmigt? Du får en nem og brugbar tilgang til solmisation / solfa, som kan virke uoverskueligt for den utrænede, men er et fantastisk redskab til at få eleverne til hurtigt at synge flerstemmigt, samtidig med at det træner øret og indre gehør.

Det kan være en overvindelse at kaste sig ud i, men med dette kursus bliver du klædt på til selv at komme i gang på et helt simpelt niveau, hvor alle kan være med. Anette Lynghøj er i øjeblikket også ved at udvikle undervisningsmateriale til en udgivelse til netop dette emne, der også bærer titlen “Kom nemt i gang med flerstemmig sang”.

Kanons og sanglege kan også være med til at udvikle den flerstemmige sang. Få gode ideer og redskaber til at lave undervisningsforløb med kanondanse, rytmekort, tavleøvelser og meget andet.

Kurset løber over 3 kursusgange fra kl. 9.00 – 15.00.