
Musikprogrammer i din undervisning
august 7 @ 9:00 - 16:00
dkk1000
Kurset er til dig, der mangler inspiration til, hvordan du kan inddrage musikprogrammer i din undervisning. Der er særligt fokus på faget musik, men programmerne kan også anvendes i f.eks. danskundervisningen ift. Multimodalitet og remediering.
Alle kan deltage – der kræves ikke særlige musikalske eller IT-tekniske færdigheder.
Efter en introduktion til de færdigheds -og vidensområder, der inddrages ved arbejdet med digital musikproduktion (primært fælles mål for musik, musik valgfag og sekundært fælles mål for dansk), arbejder vi hands-on med forskellige programmer.
- Vi tager udgangspunkt i nemt tilgængelige og ”gratis” programmer (herunder ”Soundation”, som er en del af skoletube-programpakken).
- Vi afprøver, hvordan de medfølgende lyde, samples, loops og effekter kan inddrages i elevernes musikalske skaben.
- Vi skal også afprøve, hvordan eleverne selv kan komponere sange vha. deres indspillede stemmer -og/eller instrumenter.
- Vi afslutter dagen med en præsentation af ”mere avancerede løsninger” ift. Software og hardware (computer, mikrofon, højttalere etc.).
- Forslag til undervisningsforløb vil blive præsenteret og delt digitalt.
Medbring: Computer/Cromebook med adgang til Skoletube, hovedtelefoner og evt. eget instrument.
Kurset afholdes d. 7./8. 2023 i Vissenbjerg
Underviser: Martin Johansen // Pris: 1000 kr.