Nyhedsbrev september 22

Så er der gået endnu en måned, og det er tid til et nyhedsbrev fra Musik-konsulenterne. Vi byder efteråret velkommen med lidt ideer og små lege.

På hjemmesiden er der kommet en side med ideer til music mind games, og en side med ideer til de små fra 0 – 6 år. Der vil løbende komme nyt på disse, så kig med her.

Under siden “tips og ideer” kan du finde gode ideer til din undervisning / leg med børnene i daginstitutioner. Du kan lige nu se ideer til hjemmelavede kazoos, plektrer og rytmemus, der også er lagt op på instagram i løbet af den sidste måned.

Der er ikke kommet så meget nyt under sammenspilsnumre endnu, men det er lige på trapperne, så kig med i løbet af september.

Vi hører ofte om skoler, hvor musikfaget har trange kår. Nogle har ikke engang et lokale at undervise i, nogle skoler står uden en eneste musiklærer, og flere af de lærere, der er både uddannede og har musikundervisning på skolen, brænder ud, da de ofte har et skema med alt for mange musiktimer, eller bare generelt er udfordret på egen stemme, inklusionsbørn mv. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for en sparring omkring din undervisning – det koster aldrig noget at spørge, og har du brug for lidt mere, så er et konsulentforløb måske noget for dig. Tøv ikke med at kontakte os med stort eller småt. Du er ikke alene derude!

Husk, at det også er muligt at booke Musik-konsulenterne til at komme ud i din institution og lave musik med børnene.

Rigtig god september.

/Musik-konsulenterne – din musikalske samarbejdspartner.